Hans Tausen's livshistorie
1494: Født i Birkende (mellem Nyborg og Odense). Faderen hed muligvis Markus eller Markvard, og var antagelig jordbruger eller smed. Moderen hed Karen Tausen, og var muligvis lavadelig. 1506: Gamle optegnelser fortæller at Hans løb hjemmefra, faderen slog ham ved ploven. I hvert fald blev han dette år pebling i Odense. 1507: Blev han pebling i Slagelse og senere munk i Antvorskov kloster, hvor han fik en videregående uddannelse. 1516: Blev han immatrikuleret ved universitetet i Rostock. 1517: Blev han Baccalaur. 1519: Blev han magister. 1520: Blev han præsteviet, men fortsatte sine studier i Rostock. 1521: Blev han immatrikuleret ved Københavns Universitet. 1522: Blev han immatrikuleret ved universitetet i Löwen i Holland. Hans ophold her blev kortvarigt, muligvis fordi Christian den 2. efter sin flugt fra Danmark tog ophold i nærheden, og prioren fra Antvorskov Kloster, Eskil Thomesen, der betalte Hans Tausens uddannelse, ønskede ikke at han skulle indblandes i noget. I hvert fald fik Hans ordre til at rejse til Køln. 1523: Blev han immatrikuleret i Wittenberg, hvor Luther holdt til. 1524: Blev han kaldt hjem til Danmark. Det havde måske forbindelse med Eskil Thomesens medvirken i Rigsrådets proklamation om ubetinget lydighed mod Romerkirken. 1525: Iflg. Huitfeldt, holdt Hans Tausen en påskeprædiken med et afgjort Luthersk præg. Prioren blev betænkelig ved at have ham i klosteret, og sendte ham til ordenshuset i Viborg. Muligvis er han også blevet straffet med et ophold i klosterfængslet. Ordenen havde dog så stor tillid til ham, at han fik lov til at fortsætte med at prædike i Viborg. 1526: Begyndte Hans Tausen for alvor med sine Lutherske forkyndelser. Frederik d. 1 havde samtidig på Landagen i Kiel nægtet at forfølge lutherske prædikanter i hertugdømmerne. I august blev Hans Tausen udstødt af Johanitterordenen. Under et ophold i Ålborg, udnævnte Frederik den 1 ham til sin kappelan. (Efter opfordring af Viborg Magistrat). Samtidig fik øvrigheden besked på at beskytte Hans Tausen. 1527: St. Hans kirke var blevet for lille for Hans Tausens voksende menighed. Om sommeren blev gudstjenesten holdt på kirkegården. Efter voldsom modstand fra munkene, fik han lov til at prædike i den rummelige Gråbrødre kirke. Samme år brød han sit cølibat og giftede sig med Dorothea Sadolin, en søster til hans medreformator i Viborg, Jørgen Jensen Sadolin (senere biskop på Fyn). 1528: Lutherdommen havde sejret i Viborg. Da man havde fået et trykkeri i byen, begyndte Hans Tausen og Sadolin at sende agitatoriske skrifter ud. 1529: Blev Hans Tausen sognepræst ved Gråbrødre kirken i Viborg. Om sommeren blev han af kongen sendt til København for at virke ved Nicolai kirke. Lutherdommen bredte sig hurtigt i København. 1530: På Herredagen i København blev Hans Tausen og 20 andre lutherske prædikanter indstævnet for at forsvare deres forkyndelse. De 21 prædikanter affattede en bekendelse i 43 artikler. (Sikkert væsentligt udarbejdet af Hans Tausen og Peder Lauretsen). Under stort tilløb blev der holdt daglige prædikener over de 43 artikler, hvor katolikkerne blev udlagt som kættere. Den truende fare fra Christian den 2 tvang herredagen til en hurtig afgørelse. Prædikefrihed under ansvar.