Min kære bror Hermundur!
Hjertelig tillykke med 70 års
dagen
med ønske om Herrens rige velsignelse
i kommende tid!
  Hermundur er en livlig person, ovenstående billede talte han med den 97 år gammel Hilmar Heinesen fra Miðvágur. Han er trofast besøg hos ham på Lágargarður og opmuntrede ham. Jeg huskede Hermundur meget godt fra min barnsben. Han fortalte så spændende, hvordan han som 14½ årig, var spændt på at se mig født, nogle dage før han drog til Danmark på døveskolen sammen med de 3 andre døve søskende. De gråd alle for at måtte rejse væk fra familien og de fik også at vide at jeg også er døv. Hermundur var min første lærer, da han kom fra Danmark som udlært bager. Vi boede på Vaktarhúsbrekka i Tórshavn i en tid, da min far installerede VVS. Han lærte mig en masse lærdom, og han lærte mig at regne før jeg kom til døveskolen som 7-årig. Han fortalte mig alt og viste mig billederne fra Danmark og om døveskolen, som han gjorde mig tryg ved. Hermundur fandt sin søde kone Sólbjørg fra Argir, og de talte om at giftes i oktober 1961, da gråd jeg i brast at jeg ikke kunne være med i bryllup. Hermundur gjorde sit bløde hjerte og udsatte bryllup til den 16. december, så var jeg meget glad, at jeg kunne være med i brylluppet. Men under bryllupsfesten kastede jeg op og blev syg og gik fravær deres hyggelig bryllupsfest. Efter 1962 gik jeg på Specialskolen, og havde mange gode minder sammen med ham, han fortalte meget livlig om alt muligt, så som vejr, nyhed, hændelser omkring verden, som gjorde mig mere viden. I 1966 så Hermundur en annonce i avisen, at et bageri i Gøtu var til leje, så tog han sammen med sin kone et stort initativ. Det blev mere og mere efterspurgt overalt i Eysturoy efter hans brød og kager, som var hans gode og populære bagerværk. Jeg hjalp ham ofte hver weekend og sommerferie, og oplevede sammen med ham. Da jeg blev færdig med skolen i 1968, kom jeg at arbejde sammen med ham hverdag. Han spurgte mig om vi skulle bygge et kagefirma, men det interesserede mig ikke. Jeg ville lære til typograf, og jeg huskede at vi diskuterede, hvad er det vigtigste arbejde - bager eller typograf. Jeg sagde at hvert ord er det vigtigste, men han sagde at menneskene kan ikke leve uden brød. I 1969 stoppede bagerivirksomhed i Gøtu, så flyttede de til Glyvrar at bo, og han bagede hos Hallgrím i en periode. Siden ud at sejle med nogle skibe som kok. Til sidst flyttede de tilbage til Argir som deres fast bosted resten af livet. Hans svoger Finnbjørn i Málingahandilin bød ham om at arbejde der, og der blev hans fast arbejde over 25 år. Han har fire søde og dejlige børn - Ann-Mari, Conny, Petur og Jan. Jeg har ingen problem kommunikation med dem, de alle kunne tegnsprog. Alle er blevet gift og Hermundur har 10 børnebørn, som alle har glæde sammen med ham. Da jeg vandt et rejse til Israel, så ville Hermundur være med og hans søn Petur kom med som tolk, og vi har oplevet Israelsturen meget sammen med Svenning av Lofti og andre i to uger. Hermundur ved meget om bibelhistorier end mig, og fortalte mig spændende om Davids kamp og skjulesteder under busturen, eftersom jeg har været træt og sovnede. Men han overvågede hele tiden og kiggede overalt. Sådan er han! Hermundur har sammen med mig stiftet Deyvafelag Føroya, og været så trofast alle årene. Han er også flittig at komme til gudstjeneste hos Deyvasamkoman og Hebron på Argir, hvor han fik tolk. Jeg har mange gode minder sammen med ham og hans familie, mange tak for de gode fællesskab. Må Herren velsigne dig og styrke dig mange år tillige, tak til Herren for Hans underfulde gave og har sat dig som et levende lys for familien, døve og alle på Færøerne! Min kære kone Anne hilser dig mange
gange!
Se familiegalleriet! Se hans billede og malerier i min hjemmeside Se 2 hilsener fra avisen Sosialurin om hans fødselsdag på færøsk: |
